Duka gjorde det muligt

Det er aldrig for sent at lære at bruge en computer. Lars Peter Larsens farmor havde givet op over for teknikken, men så udviklede barnebarnet en computer specielt til seniorer.

Duka gjorde det muligt

Det er aldrig for sent at lære at bruge en computer. Lars Peter Larsens farmor havde givet op over for teknikken, men så udviklede barnebarnet en computer specielt til seniorer.

Det begyndte med en fødselsdagshilsen

Den 13. oktober 2009 ringede Ellen Martens til sit barnebarn, Lars Peter Larsen, for at ønske ham tillykke med fødselsdagen. Efter at de havde sludret lidt, fortalte Ellen Martens, at der faktisk var noget, hun havde fortrudt.

”Jeg sagde, at jeg nogle gange ærgrede mig over, at jeg ikke havde fået lært det med computere. Der var jo en hel verden, jeg ikke rigtig havde adgang til,” fortæller Ellen Martens.


En nem computer

Lige dér opstod idéen til den første Duka computer. Ud af en telefonsamtale med en ærgerlig farmor og en forgæves jagt på nettet. Lars Peter Larsen har beskæftiget sig med IT på fuld tid, siden han var teenager og er desuden lidt af en opfinder, så det var naturligt for ham at gå i gang med selv at skabe den computer, som farmoren manglede.

Grundtanken var, at computeren både skulle være nem at købe, nem at eje og nem at bruge. ”Noget af det vigtigste er, at valgmulighederne på skærmen er få, så det er nemt at overskue. Skærmen skulle være trykfølsom, så den blev intuitiv at bruge. Når der på skærmen står ’tryk her’, ja, så skal man kunne trykke der for at komme videre. Desuden skulle der være en kundeservice, som man altid kunne ringe til og få tålmodig hjælp til selv de mindste ting,” forklarer han.


En overraskelse til farmor

Et halvt år efter samtalen med Farmor, bankede Lars Peter Larsen på hendes dør. Under armen havde han en overraskelse - verdens første Duka PC blev stillet op på stuebordet. Således blev farmor den første i rækken af Duka-ejere.

”Det er jo dejligt, at jeg kan følge med i, hvad der sker i familien og få billeder direkte på skærmen. Jeg har også brugt det til at skrive til mit barnebarn i Kenya, og jeg har fået genoptaget kontakten med en barndomsveninde. Vi skriver mails til hinanden nu,” fortæller Ellen Martens, der også bruger computeren til at læse nyheder og tjekke vejrudsigten.

For Lars Peter Larsen var succesen dog hjemme allerede den 13. oktober 2010 – præcis et år efter Farmor såede idéen til Duka hos sit barnebarn. ”Den dag fik jeg en fødselsdagshilsen fra Farmor - på e-mail. Det gav lidt kuldegysninger, må jeg indrømme. Det var på en måde beviset på, at det var lykkedes.”

Duka kort fortalt

Hos Duka udvikler IT-løsninger til personer, der finder de gængse løsninger på markedet for tidskrævende eller uoverskuelige. Dukas produkter er lette at gå til uanset interesse for IT. Der er altid hjælp at hente hos Dukas helt unikke kundeservice, der strækker sig meget længere end til kun at løse tekniske problemer. Når man bruger et Duka-produkt, skal man derfor ikke bekymre sig om vedligeholdelse eller daglige IT-udfordringer. Som Duka-bruger bliver man uafhængig og får frihed til at bruge tiden, som man vil.

Er du interesseret i at vide mere om Duka?

Er du interesseret i at vide mere om Duka?

DukaPC A/S gør opmærksom på, at der anvendes cookies på hjemmesiden. Disse cookies er primært til at optimere brugeroplevelsen på hjemmesiden og trafikmåling. Ved brug af DukaPC A/S’ hjemmeside accepterer du samtidig anvendelse af cookies.  - Læs mere her.